HISTORISK CHARME, UNIK TRÆINDUSTRI OG FART OVER FELTET I GRAZ

INSPIRATION MELLEM ALPETOPPE,
TRÆER OG HESTEKRÆFTER

Graz er Østrigs næststørste by og hjertet i delstaten Steiermark. Her træder I ind i en eventyrlig gammel bydel, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Brostensbelagte gader snor sig mellem skjulte gårdhaver og farvede facader, der emmer af historie - og grænser op til futuristiske bygninger som det ikoniske Kunsthaus.

Steiermark er samtidig Østrigs mest skovrige region, og her er træ ikke bare natur - det er også en højteknologisk industri, hvor I får indblik i alt fra bæredygtig skovdrift til avanceret CLT-produktion. Og hvis I trænger til et gearskifte, kan I skrue tempoet helt op på Red Bull Ring!

KORTE AFSTANDE, MANGE OPLEVELSER

I Graz og Steiermark er der aldrig langt mellem oplevelserne, og på jeres tur kan I nemt og hurtigt veksle mellem natur, bymidte og faglige indsigter.

Steiermark er hjemsted for KLH Massivholz, som i dag betragtes som pionererne inden for udvikling af krydslamineret træ (CLT). Et byggemateriale der i stigende grad har vundet frem, og i dag anvendes i alt fra boliger til større konstruktioner - på grund af dets styrke, bæredygtige egenskaber og mulighed for at erstatte betonbyggeri. På jeres tur har I mulighed for at følge hele træets rejse - fra det lille frø i skoven frem til savværket og det færdige CLT-element.

I området har I også en masse gode muligheder for fælles aktive oplevelser: vandreture i smukke alpelandskaber, cykling gennem varieret terræn og ikke mindst Formel 1 på Red Bull Ring - en ikonisk racerbane omgivet af de østrigske alper. I bymidten kan I sammen udforske Graz spektakulære arkitektur og smage byens lokale specialiteter!

Graz og Steiermark giver jer en rejse med kant og oplevelser, der bliver hængende. Programmet skræddersys direkte til jer og jeres faglighed - uanset om I f.eks. har fokus på innovation, eller mest af alt higer efter de store fælles oplevelser.

MULIGE AKTIVITETER

Få et skræddersyet program ud fra jeres faglighed og ønsker, og oplev Graz helt tæt på.

  • Tag på byvandring i Graz historiske centrum, optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Se de krøllede sider af bydelen og bliv klogere på historien.

  • Hop på cyklen eller i vandrestøvlerne - og tag på tur i de smukke alpetoppe.
    Afslut ruten med middag og vinsmagning på en af landskabets mange vinmarker.

  • Bliv klogere på Steiermarks træindustri, og hvor central den er for områdets økonomi. Hør hvorfor regionen er blandt de førende i Europa inden for bæredygtig træproduktion, og om balancen mellem de træer der plantes og fælles.

  • Besøg KLH Massivholz og bliv meget klogere på CLT (krydslamineret træ). Følg træet fra frø til færdigt CLT-element - og hør om elementernes fordele i byggeriet.

  • Besøg et landbrug i Steiermark. Høst selv de helt friske råvarer på gården, og planlæg i bedste farm-to-table-stil en lækker middag i de autentiske omgivelser.

  • Hør et oplæg om Graz byudvikling og bliv klogere på byens skarpe balance mellem bevaring af kulturarv og udvikling af moderne arkitektur.

  • Hop i racerbilerne og oplev adrenalinsuset på Red Bull Ring, en af Østrigs mest ikoniske motorsportsbaner. Går det for stærkt? Så snup en guidet rundvisning.

  • Besøg Graz University of Technology og få eksklusiv adgang til banebrydende teknologi og bæredygtige løsninger - med inspiration fra forskere og eksperter.

  • Besøg et energianlæg og få et unikt indblik i, hvordan bæredygtig energi produceres i Steiermark, en region kendt for biomasse og grøn innovation.

  • Oplev den ikoniske Murinsel, en futuristisk ø midt i floden Mur med unik arkitektur og stemningsfuldt lys.

GRAZ SPØRGSMÅL OG SVAR

  • Ja! Der er rigtig mange muligheder for at vandre i Steiermark. Landskabet varierer fra bløde bakker med vinmarker til mere krævende bjergområder, især omkring Dachstein.

    Det gør det nemt at planlægge aktiviteter, der passer til forskellige niveauer, så både mindre erfarne deltagere og dem, der ønsker mere fysisk udfordring, kan være med. Samtidig egner området sig godt til fælles oplevelser i naturen, hvor man kan kombinere lette vandreture med sociale pauser og lokale smagsoplevelser undervejs.

  • KLH Massivholz GmbH ligger i Steiermark (Teufenbach-Katsch-området).

    Afstanden fra Graz er ca. 120–150 km og køretiden er ca. 1,5–2 timer.

    Turen går gennem naturskønne bjergområder - og i kan enten læne jeg tilbage og nyde udsigten , eller bruge ventetiden til sjove teambuilding aktiviteter undervejs.

  • Det er en mørkegrøn olie lavet af ristede græskarkerner, og den er nærmest et symbol på Steiermark. Smagen er intens og lidt nøddeagtig, og den bruges især på salater, men også i supper og nogle gange endda i desserter. Det er en af de ting, man næsten ikke kan undgå at støde på, når man spiser i området.

  • Det kommer selvfølgelig an på, hvad I prioriterer af oplevelser på rejsen, men her er, hvad i kan forvente af månederne i området:

    •  Forår (apr–jun): grønt, blomstrende, færre turister.

    • Sommer (jul–aug): varmt og livligt.

    • Efterår (sep–okt): bedst for vin & høststemning.

    • Vinter: roligt – men mindre fokus på vin.

  • Arnold Schwarzenegger voksede op tæt på Graz. Før han blev Hollywood-stjerne og senere guvernør i Californien, startede han som bodybuilder i Østrig. I dag er han stadig en stor del af byens identitet, og mange turister besøger området på grund af ham.

  • Ja - regionen har mange gode hoteller og resorts, som ligger midt i naturen. Det gør det muligt at få både aktive dage og komfortable rammer til møder og afslapning.

  • Graz er en hyggelig og overskuelig by, hvor de vigtigste seværdigheder ligger tæt på hinanden. Den gamle bydel på UNESCOs liste er fuld af små gader og pladser, der er gode at gå på opdagelse i. Oppe på Schlossberg får du en flot udsigt over byen, og så er der også moderne kontraster som Kunsthaus Graz og den lidt specielle Murinsel midt i floden.

FÅ SKRÆDDERSYET JERES FAGLIGE GRUPPEREJSE

Med udgangspunkt i jeres ønsker, tilrettelægger vi et helt særligt program, hvor jeres vision og DNA skinner igennem. I får derfor ikke en standard pakkerejse, men jeres helt eget unikke event.

VORES KUNDER FORTÆLLER

  • “Hos Groossartig er de virkelig gode til at sætte sig ind i vores behov. De tænker ikke i udbuddet, de tænker i efterspørgelsen, og det synes jeg er rigtig interessant.”

    HENRIK JUUL
    WIBROE, DUCKERT & PARTNERS

  • ”Hos andre rejsebureauer har jeg fået præcis det, jeg regnede med. Med Groossartig får man lige det ekstra.”

    HENRIETTE LARSEN
    DIREKTØR HOS BYENS NETVÆRK

  • ”På en studietur til Nordspanien lykkedes det Groossartig at få os ind og se en privat villa, som var fuldstændig outstanding. Det var det vildeste, vi nogensinde har set.”

    JESPER WEGENER
    H+ARKITEKTER

INSPIRATION TIL FIRMAREJSER

Lad os tage en snak om jeres næste firmarejse

Skal vi være jeres rejsespecialister?
Ring 8888 6878 eller send os en mail med jeres ønsker til welcome@groossartig.dk