STOCKHOLM – INNOVATION, NATUR OG HISTORIE

Stockholm ligger kun en togtur fra Danmark og byder på en unik storbyoplevelse fordelt over 14 øer, som er forbundet af mere end 50 broer.
På trods af storbylivet mærker I naturen helt tæt på. Uanset hvor I befinder jer i byen, er der udsigt til havn, sø eller kanal - og mod øst fortsætter landskabet i Skærgården med tusindvis af øer, der fungerer som Stockholms naturlige baghave.

I Stockholm oplever I kombinationen af rig historisk arv og moderne urbanitet. Byen balancerer både middelalder og modernitet, kongemagt og kreativitet samt skærgårdsnatur og storbyliv.

STOCKHOLM: HVOR STORBYENS MULIGHEDER
MØDER NATURENS RO.

FRA MIDDELALDER TIL
MODERNE BYLIV

Stockholm er kendetegnet ved bygninger, der spænder fra middelalder og barok til funktionalisme og skandinavisk minimalisme. Samtidig er byen internationalt anerkendt for sin stærke innovationskultur - og for sin evne til at omsætte bæredygtige visioner til byrum, transportløsninger og boligområder, hvor helheden er tænkt ind fra start.

 Oplev f.eks. Hammarby Sjöstad - et af Europas mest kendte eksempler på bæredygtig byudvikling, hvor skandinavisk minimalisme og innovation går hånd i hånd. Eller tag en tur til den gamle bydel Gamla Stan, som er en af Europas bedst bevarede middelalderkerner med smalle brostensgader og farverige gavlhuse. Kan I ikke få naturen tæt nok på, kan I også tage på sejltur mellem øerne i Skærgården.

Rejsen kan sammensættes, så den matcher gruppens fagområde og ambitionsniveau - hvad enten tyngden ligger på f.eks. innovationskultur og byudvikling, eller mest af alt har fokus på at skabe unikke fælles oplevelser.

MULIGE AKTIVITETER

Få et skræddersyet program ud fra jeres ønsker og faglige fokus og oplev Stockholms historiske og visionære løsninger helt tæt på.

  • Tag på guidet tur gennem Stockholm i en dobbeltdækkerbus med fri udsigt fra toppen - og hør fra guider som er instrueret i jeres virksomhed og fokusområde.

  • Få indblik i Sveriges position som innovationsnation. Hør oplæg om hvordan et lille land skaber globale virksomheder - og hvilke strukturelle og kulturelle faktorer der ligger bag.

  • Tag på øsafari i Skærgården og se kontrasten mellem storbyens puls og ølivets ro.

  • Tag til Hammarby Sjöstad - en moderne bydel i det sydlige Stockholm, og et af Europas mest kendte miljøvenlige boligkvarterer. Hør hvordan bæredygtighed er tænkt ind fra første planlægningsfase.

  • Besøg Stockholms ICEBAR, hvor hele interiøret er lavet af is. Spis en lækker middag i de unikke omgivelser - eller prøv selv at lave en isskulptur. 

  • Oplev Epicenter, et af Stockholms mest kendte tech- og innovationshubs, og få indblik i det svenske startup- og scaleup miljø.

  • Oplev Norra Djurgården, hvor et af Europas største byudviklingsområder ligger. I det tidligere havne- og industriområde er der på 236 ha planlagt opførelse af 12.000 nye boliger og 35.000 arbejdspladser.

  • Tag på byvandring i Gamla Stan og mærk historien helt tæt på.

  • Snup en pause med sauna og koldtvandsbad i den smukke svenske natur.

STOCKHOLM SPØRGSMÅL
OG SVAR

  • Uden tvivl tog, som bringer dig gennem Sydsverige på 6 timer, fra centrum til centrum! Vi har mulighed for at reservere spisevognen eksklusivt for jer og turen kan bruges på workshops.

    Fly tager 1 time, men husk tjek ind, security og det faktum at du skal ud til Københavns lufthavn og videre fra Arlander lufthavn ind til centrum.

  • Taget i betragtning at døgnets lyse timer er barberet ned til 6 timer om vinteren er det oplagt at vælge Stockholm i perioden maj til september, hvor byen virkelig åbner sig op mod vandet og skærgården.

    Men december kan også noget, hvor byen er særligt klædt på med julemarkeder og lys i den mørke tid.

  • Stockholm er en af verdens vigtigste popbyer, hvor legendariske ABBA kickstartede Sveriges popkultur, som i nyere tid er kendetegnet ved Max Martin og Cheiron Studios.

    Spotify blev også grundlagt i Stockholm og byen er blandt verdens største eksportør af popmusik pr. indbygger.

  • Mon ikke. De er faktisk helt vilde med affald i byen. Så vilde at de importerer affald fra andre lande til at holde liv i deres energianlæg.

  • Ja. Omkring 40 % af byen består af parker og grønne områder, og naturen er aldrig langt væk – selv midt i centrum.

FÅ SKRÆDDERSYET JERES FAGLIGE GRUPPEREJSE

Med udgangspunkt i jeres ønsker, tilrettelægger vi et helt særligt program, hvor jeres vision og DNA skinner igennem. I får derfor ikke en standard pakkerejse, men jeres helt eget unikke event.

VORES KUNDER FORTÆLLER

  • “Hos Groossartig er de virkelig gode til at sætte sig ind i vores behov. De tænker ikke i udbuddet, de tænker i efterspørgelsen, og det synes jeg er rigtig interessant.”

    HENRIK JUUL
    WIBROE, DUCKERT & PARTNERS

  • ”Hos andre rejsebureauer har jeg fået præcis det, jeg regnede med. Med Groossartig får man lige det ekstra.”

    HENRIETTE LARSEN
    DIREKTØR HOS BYENS NETVÆRK

  • ”På en studietur til Nordspanien lykkedes det Groossartig at få os ind og se en privat villa, som var fuldstændig outstanding. Det var det vildeste, vi nogensinde har set.”

    JESPER WEGENER
    H+ARKITEKTER

INSPIRATION TIL FIRMAREJSER

Lad os tage en snak om jeres næste firmarejse

Skal vi være jeres rejsespecialister?
Ring 8888 6878 eller send os en mail med jeres ønsker til welcome@groossartig.dk