CYKEL-NETVÆRKSARRANGEMENT

MALLORCA
28. – 31. MAJ 2026

REJSEHILSEN

GENSTART AF EN KLASSIKER

Den varme og gæstfrihed vi mødte på hotel Dalt Montanya, kunne vi ikke stå for.
Det er derfor en gentagelse for 2026, for hvorfor ændre på en succes? Udover at få lagt en træningsplan, kan du allerede nu se frem til at møde Petra i receptionen, baren og ved poolen og Patrick glæder sig allerede til at give dig det bedste fra køkkenet.

Desværre får du ikke deres altomfavnende opmærksomhed i lige så mange dage, da Norwegian har droppet sin sene onsdagsafgang til Mallorca. Vi har derfor været nødsaget til at ændre lidt i programmet, så vi rejser ud torsdag morgen(tidligt) men hjem sent søndag aften. Det giver to fulde og to halve dage på cyklen.

BLIVER DET HÅRDT?

Hvis den halve dag mindre, får dig til at tro, at du kan slække på træningen, kan du godt tro om. Vi har heller ikke her ændret på succesen fra 2025. Morten Holm har tilrettelagt ruterne med sin vanlige omhu, så alle kan være med. Fredag er der lagt op til en rute for ”hyggerne” og en modbydelig rute for ”fræserne”. Men uanset om du er en hygger eller en fræser, er alle dage med højdemeter og lørdag venter den monsterlede Puig de Major.

HASTA LUEGO

Alt det praktiske om turen, hotel, flyafgange osv. finder du længere nede på siden.
For at komme med, skal du udfylde tilmeldingen senest den 2. november 2025.

Alle os i Hovedstadens ser frem til igen at nyde den gode stemning på cyklen og ved poolen på Dalt Montanya samt udvikle det gode netværk sammen med jer.

Hasta luego (på gensyn)

Hovedstadens

RUTER OG PRAKTIK