VORES
REJSESPECIALISTER

OM OS

Groossartig er et lille danskejet rejsebureau med speciale i eksklusive firmarejser, inspirationsturer og andre grupperejser med krav til særligt indhold. Vi kommer hjertens gerne til et uforpligtende møde for at finde ud af, om vi er det rette match. Tøv derfor ikke med at kontakte os på telefon eller sende os en mail.

Ejer og rejsespecialist

Peter Grooss ejer af Groossartig

Siden jeg kastede anker i slutningen af 80’erne, efter at have oplevet den halve verden, har det været min passion at skabe nysgerrighed og at dele unikke oplevelser med andre. I 2020 tog jeg endelig den beslutning, jeg var blevet opfordret til i flere år, og stiftede Groossartig. Det er et navn, der forpligter. Jeg har aldrig været til halve løsninger, og udfordringer giver mig næring. En af mine forcer er at åbne døre, som alle siger er lukket. Jeg har skaffet adgang til senatet i Hamborg, lejet Ellis Island i New York, bygget en beduinlejr i Oman, og jeg er langt fra færdig med at åbne lukkede døre op for nysgerrige og forventningsfulde rejsende.

Peter Grooss

Savanne i Sydafrika med wildernes camp, telte, faciliteter og blå himmel

Min vildeste opgave var med 120 personer i Sydafrikas savanne. Fem timer efter ankomst var der med håndkraft og teamwork stillet en fuldendt wilderness camp op. Dagene var pakket med safarioplevelser, teambuilding, madlavning og bålhygge. I bedste Groossartig stil blev den sidste nat skiftet ud med en kontrastfuld overnatning på et 5-stjernet hotel. Det var en mindeværdig rejse for både mig og gruppen.

Rejsespecialist

Laura Nisgaard i Japan - Groossartig

Som firmaets schweizerkniv dykker jeg ned i destinationer med specifikt fagligt fokus, mens jeg styrer Groossartigs sociale kanaler. Jeg er vild med at komme i dialog med personer, der brænder for deres fag. Hvad end det handler om arkitektur, natur eller noget helt 3., så driver det mig, når nye verdner åbner sig op i både ukendte og velkendte destinationer.

Laura Nisgaard

Thailandsk hovedvej med solnedgang. En motorcykel alene på vejen.

Et af mine sjoveste rejseminder er, fra da jeg kørte rundt på scooter i Nordthailand. Langt væk fra turistede områder og helt tæt på naturen, lokale landsbyer og helt fantastisk thaimad.

Rejsespecialist

Majbrit Roenberg medarbejde i Groossartig

I 1988 startede jeg i eventyrbranchen, rejsebranchen. Nok lidt lokket af min fars mange billeder og fortællinger om hans rejser som sømand på de syv have. Nu er jeg hos Groossartig, hvor jeg sidder med de dele af branchen jeg elsker mest: research, kvalitetssikring, koordinering og administration. Jeg går til arbejdet med stor omhu, så alle kan føle sig helt trygge, når de rejser med os.

Majbrit Roenberg

Turkis hav ved en hvis sandstrand på Borneo. Tropisk regnskov.

Et af mine største rejseeventyr er Borneo. Tyk og ufremkommelig tropisk regnskov, næseaber, orangutanger og verdens største kødædende planter, der kan fordøje en mus. Idylliske pandekageøer langt væk fra alfarveje og wi-fi.